Anholdt for politisk overfald
Politiet sigter en 22-årig mand for at have deltaget i White Prides overfald på en gruppe venstrefløjsaktivister i Århus.
Politiet i Århus har anholdt en 22-årig mand, som er sigtet for at have deltaget i et voldeligt overfald på en gruppe venstrefløjsaktivister på en café i Århus.
Overfaldet fandt sted tirsdag aften, hvor 10 til 15 medlemmer af den højreradikale AGF-fanfraktion White Pride overfaldt de unge aktivister på Café Oskar i Mejlgade i Århus.
Den 22-årige, der kommer fra Århus' opland, er sigtet for medvirken til vold og hærværk. Han er i forvejen kendt af politiet.
TV 2 / ØSTJYLLAND har mere om sagen i torsdagens nyhedsudsendelser.
LÆS OGSÅ:Demonstration" target="_blank">http://www.tv2oj.dk/nyhe_nyhed_s.asp?newsID=12708">Demonstration mod nazister (1/12-2005)White" target="_blank">http://www.tv2oj.dk/nyhe_nyhed_s.asp?newsID=12694">White Pride angreb unge (30/11-2005)