Anholdt med 100 gram kokain
En 26-årig mand fra Århus-forstaden Viby skal i dag i retten, efter politiet fandt 100 gram kokain på hans bopæl.
22. jun 2007, kl. 08:57
Mere end 30 dage gammel
Østjyllands Politi i Århus har anholdt en 26-årig mand, som er mistænkt for at sælge narkotika.
Det skete under en ransagning klokken ni i aftes på den 26-åriges bopæl, en adresse i Århus-forstaden Viby, som politiet mener er tilholdssted for et narkomiljø.
Der blev fundet ca. 100 gram kokain hos den 26-årige, og det er en mængde, som gør, at politiet vurderer, at kokainen skulle sælges.
Den 26-årige bliver sandsynligvis i fremstillet i Retten i Århus sidst på formiddagen. Her håber politiet på at få ham varetægtsfængslet.