To anholdt for knivdrab Århus

Politiet har anholdt to personer efter nattens knivdrab i det centrale Århus.

To mænd blev onsdag eftermiddag anholdt og sigtet for knivdrabet på en 21-årig tyrk i Århus.

Drabet skete natten til onsdag, da en flok tyrkere kom op at skændes med nogle palæstinensere på et pizzeria. Under slagsmålet på Frederiks Allé trak en af deltagerne et våben - sandsynligvis en kniv - og jog den en gang ind i højre side på den 21-årige Murrat Karabulut, der blev dræbt.

Det lykkedes senere onsdag politiet til at få kontakt til to 20-årige mænd og få dem til at henvende sig til politiet i København. Her blev de anholdt og sigtet for drabet.

- Motivet lader til at være noget bagatel- agtigt set i forhold til forbrydelsens alvor, siger chefkriminalinspektør Allan Lund fra Århus Politi. /ritzau/

LÆS OGSÅ:<STRONG><A href="http://www.tv2oj.dk/nyhe_nyhed_s.asp?newsID=14429">Mand stukket ned på åben gade (7/6-06)</A></STRONG>