Anholdt to gange på ti timer
Stjal to øl fra bil om formiddagen, tilbragte eftermiddagen i detentionen og begik indbrud om aftenen.
19. jan 2004, kl. 13:07
Mere end 30 dage gammel
En 35-årig mand fra Harlev hilste i går to gange ufrivilligt på betjente fra Århus Politi. Først blev manden anholdt kl. 11.22 i Valdemarsgade i Århus Midtby, efter han havde knust en rude i en bil og stjålet to øl fra bilen. Allerede på tidspunkt var manden temmelig beruset og kom i detentionen.
Seks timer senere blev han løsladt, men allerede kl. 21.15 blev han hentet tilbage til politigården. Denne gang fordi han var brudt ind i Århus Træskoforretning i Knudrisgade. Han forlod dog butikken uden at tage noget med sig, men 'blev anholdt tæt ved i en temmelig kraftig brandert', som det hedder i politiets meddelelse.