To anholdt efter skyderi
Politiet har anholdt to mænd anholdt efter et skyderi i Fårvang nord for Silkeborg tirsdag aften
16. nov 2010, kl. 20:28
Mere end 30 dage gammel
Omkring klokken 19.30 modtog Midt- og Vestjyllands Politi en anmeldelse om skyderi på Jernbanegade i Fårvang.
Tre patruljevogne blev sendt af sted til gerningsstedet.
Tilsyneladende havde politiet en mistanke om, hvor de kunne finde gerningsmændene.
I hvert fald hørte politiet de to mænd snakke om skyderiet gennem et åbent vindue og anholdt efterfølgende de to.
Politiet ved endnu ikke, hvorfor der blev skudt. Ingen kom til skade.