Anholdt efter fire indbrud
Politiet sigter en 32-årig mand for fire indbrud mod forretninger i Hammel.
19. feb 2004, kl. 17:52
Mere end 30 dage gammel
En 32-årig mand og hans kammerat var tæt på at slippe godt fra et større tyvetogt i Hammel i nat.
Mændene nåede at begå indbrud i fire butikker, inden de blev opdaget. Politiet fik øje på dem, mens de var i gang med at slæbe byttet væk fra en symaskineforretning, men det lykkedes dog den ene mand at stikke af.
Den anden - en 32-årig mand fra København - er nu sigtet for indbruddene, og da Silkeborg Politi kender identiteten på anden tyv er det formentlig kun et spørgsmål om tid, inden han bliver anholdt og sigtet.