Anholdt for brutalt gaderøveri
Politiet har anholdt en 18-årig mand, som er sigtet for at have deltaget i et usædvanligt brutalt gaderøveri.
Politiet har anholdt en 18-årig mand, som er mistænkt for at have deltaget i et gaderøveri i det vestlige Århus for halvanden uge siden.
Røveriet fandt sted på Torstilgårdsvej, hvor en 23-årig mand med en pistol blev truet til at udlevere sin pung og at oplyse pin-koden til sit hævekort.
I forbindelse med røveriet blev den 23-årige slået i hovedet med pistolen, ligesom han fik en kniv presset mod sin hals. Derudover blev han sparket i skridtet og slået i ansigtet med en sådan kraft, at flere af tænderne gik i stykker.
Gerningsmændene truede til sidst offeret med, at de ville opsøge ham på hans privatadresse, hvis han ikke satte penge ind på kontoen. Derefter tog de hans ur og mobiltelefon.
Den 18-årige bliver senere i dag fremstillet i grundlovsforhør. Her vil politiet forsøge at få ham varetægtsfængslet.
LÆS OGSÅ:23-årig" target="_blank">http://www.tv2oj.dk/nyhe_nyhed_s.asp?newsID=14743">23-årig truet med pistol (10/7-06)