Angrebet med skruetrækker
46-årig anholdt efter voldsomt overfald
Politiet har anholdt en 46-årig mand, som er sigtet for et angribe en mandlig beboer i Viby med en skruetrækker.
Overfaldet fandt sted natten til søndag, hvor den 46-årige ifølge politiet havde forsøgt at bryde ind i en villa på Rosenvangs Alle.
Indbrudstyven havde i første omgang stillet tyvekosterne udenfor villaen. Da den mandlige beboer pludselig kom hjem, valgte tyven at tage flugten.
Under flugten forsøgte husets mandlige beboer at tilbageholde indbrudstyven, der i stedet gik til angreb på beboeren med en skruetrækker.
Ifølge Østjyllands Politi pådrog beboeren sig forskellige skrammer og læsioner i forbindelse med overfaldet.
Den 46-årige formodede gerningsmand blev anholdt i går kl. 11.45. Han bliver fremstillet i grundlovsforhør i dag, torsdag.