Angreb mand med høtyv
To mænd sigtes nu for røveri
31. jul 2012, kl. 10:22
Mere end 30 dage gammel
Normalt bruges en høtyv til at flytte neg, halm og hø med, men det nøjes man ikke med i Ørsted på Djursland.
Således overfaldt to mænd på 45 og 47 år en anden mand, som de mente skyldte dem penge. Overfaldet skete på Storegade i Ørsted mandag kl. 16.21, hvor overfaldsmændene tog kvælertag på den 57-årige mand. Samtidig truede de ham med en høtyv til at få udleveret mandens tegnebog.
Fordi de to mænd endte med at true den 57-årige med en høtyv, udviklede overfaldet sig til et røveri, og derfor fremstilles de to mænd på 45 og 47 år i grundlovsforhør ved retten i Randers senere i dag.