Anders Møller skuffede ved VM
Den århusianske trespringer Anders Møller er færdig ved indendørs VM i Atletik.
Formkurven dykkede brat for trespringeren Anders Møller, der røg ud efter kvalifikationen ved VM. Fyldt med selvtillid og en ny dansk rekord på 17,01 meter tog trespringeren til indendørs VM i atletik, men lørdagens kvalifikation i Moskva endte med en skuffelse med et bedste forsøg på 16,25 meter og en hurtig exit.
At sætte længder ved et stort VM-stævne er noget helt andet, end da han satte indendørsrekorden ved DM for nylig, men 16,25 meter var lige i underkanten af forventningerne.
En kvalifikation til VM-finalen ville være en positiv overraskelse, da der var tale om et svært kvalifikationskrav på 16,95, som blev klaret af lige nøjagtig otte springere.
28-årige Anders Møller indledte sin springserie med 16,25 meter, og efter overtrådt i andet forsøg sluttede han af med et spring på 16,21 meter, hvilket gav en samlet 18.-plads i kvalifikation-
en. /ritzau/
LÆS OGSÅ:Joachim" target="_blank">http://www.tv2oj.dk/nyhe_nyhed_s.asp?newsID=13610">Joachim B. Olsen vandt bronze (11/3-2006)