Andenplads til Århus-skytte

Århus-skytten Torben Grimmel kan være et skridt nærmere en OL-billet med en flot andenplads ved World Cup i Rio de Janeiro.

Sigtet fejlede ikke noget, da skytten Torben Grimmel skød sig til en flot andenplads i mændenes 50 meter liggende ved årets første World Cup stævne, der blev afholdt i Rio de Janeiro.

597 point fra den indledende runde rakte til en sikker finaleplads, og her måtte Århus-skytten se sig slået af serberen Pletikosic, skriver jp.århus.

I finalen skød Torben 104,4, og han endte med en samlet score på 701,4, hvilket indbragte ham sølvmedaljen.