For anden gang i denne uge: Randers FC henter ny spiller

Efter et år i FC Nordsjælland skifter Mads Aaquist til Randers på en lejeaftale med indbygget købsoption

24-årig Mads Aaquist spiller i Randers FC resten af sæsonen. Foto: Randers FC

Torsdag har randrusianerne lejet midtbanespilleren Mads Aaquist i FC Nordsjælland. Lejeaftalen gælder for resten af sæsonen.

Bliver lejeopholdet en succes, har Randers sikret sig muligheden for at købe Aaquist for en på forhånd aftalt pris, siger sportsdirektøren i Randers FC, Søren Pedersen, til klubbens hjemmeside.

Læs også Randers FC henter ny Marvin til angrebet

- Vi tror, at Mads kan gøre en forskel for os, og med tilføjelsen af ham er der rigtig god konkurrence på samtlige pladser i truppen, og det giver endnu flere muligheder for trænerteamet.

- Han kan især bidrage med en masse offensivt og komplimentere en i forvejen stærk trup. 

Han kan især bidrage med en masse offensivt og komplimentere en i forvejen stærk trup. 

Sørem Pedersen, sportsdirektør i Randers FC

- Ambitionen for begge parter er, at det efter sæsonen bliver til et permanent skifte, og det er da også derfor, at vi har lavet en fornuftig købsoption i aftalen, siger Søren Pedersen om sommerens sjette tilgang.

Mads Aaquist i en kamp mellem FC Nordsjælland og AGF. Arkivfoto. Foto: Liselotte Sabroe - Ritzau Scanpix

Fortid i FC København

Den 23-årige midtbanespiller har en fortid i FC Københavns ungdomsafdeling. Her brød han aldrig igennem, da han kun nåede tre minutter på førsteholdet i maj 2013.

Efter en udlejning til AC Horsens skiftede han i januar 2015 permanent til FC Helsingør. Her opnåede han stor succes, og efter oprykning til Superligaen og en god indledning på den seneste sæson blev han solgt til FC Nordsjælland.

Han har primært været reserve i Farum-klubben, og for at få mere spilletid er han søgt mod Kronjylland.

- Jeg har haft det godt i FC Nordsjælland, men for min udviklings skyld er jeg nødt til at spille mere fodbold. Jeg håber, det kan lade sig gøre i Randers, siger Aaquist ifølge FC Nordsjællands hjemmeside. 

Tidligere på sommeren har Randers hentet fem andre nye spillere til førsteholdet.

Det drejer sig om Patrik Carlgren, André Rømer, Marvin Egho, Benjamin Stokke og Emil Riis.

Mads Aaquist 

- 23 år

- Tidligere klubber: F.C. København, AC Horsens, FC Helsingør, FC Nordsjælland

- 44 ungdomslandskampe for Danmark