Anbragte børn fejrer jul på Aros: Rart at komme lidt væk

01:34

VIDEO: Se indslaget fra julefesten på ARoS her.

Næsten 100 børn, der til hverdag er anbragt på forskellige institutioner i Jylland, var i dag samlet til en stor julefest på Aros

Der var dækket op til stor julefest på kunstmuseet Aros i Aarhus i dag, da næsten 100 børn, der normalt er anbragt på institutioner i Jylland, var samlet til julemad, julesang og gaveuddeling.

Det er rart ikke bare at være på opholdsstedet hele tiden. Det er dejligt, at der bliver gjort noget for os, der har det svært i dagligdagen.

Marika Brandt

Også kendte danskere som komiker Lars Hjortshøj, komiker Karsten Green, skuespiller Paw Henriksen, rapperen "Jøden", atleten Sara Slott og beatbokseren Thomas Bense var inviteret.

Julefesten skal give børnene en festlig dag i en højtid, hvor det kan føles ekstra svært at bo uden mor og far.

- Det er rart ikke bare at være på opholdsstedet hele tiden. Det er dejligt, at der bliver gjort noget for os, der har det svært i dagligdagen, siger 15-årige Marika Brandt til TV2 ØSTJYLLAND.

Positive oplevelser og tradition

Julen blev sunget ind med julevers, som børnene selv har skrevet. Der blev også budt på julemad og en omvisning på museet. Og da juletræet var blevet tændt, fik børnene overrakt en personlig gave af en af de kendte gæster.

Komiker Lars Hjortshøj var en af de kendte danskere, der også deltog i julefesten og havde personlige gaver med til børnene. 

En af dem var komiker Lars Hjortshøj, der var meget glad for at kunne deltage i julefesten:

- Det er meget sjældent, at mit arbejde giver mening. Men en dag som i dag kan jeg leve meget længe på. Jeg håber selvfølgelig, at det kan hjælpe dem, men det betyder også meget for mig, at kunne være sammen med de her børn bare en eftermiddag, siger han til TV2 ØSTJYLLAND.

Læs også Julen samler landsbyborgere til utraditionel komsammen

Det er 15. år i træk, at hjælpeorganisationen Børnehjælpsdagen sammen med Aros afholder julefesten.

- Vi vil gerne give dem en dag, hvor der er masser af positivitet og tradition, de kan se frem til. De finder ud af, at der er nogle mennesker omkring dem, der vil dem det godt, og at det ikke er kedeligt at være på museum, siger Ida Lissau Jacobsen, der er projektleder hos Børnehjælpsdagen til TV2 ØSTJYLLAND.

Læs også Kreative sygeplejersker skaber glæde med alternativt juletræ

I 2017 afholder Børnehjælpsdagen otte store julefester for cirka 650 anbragte børn og unge i løbet af november og december måned. De bliver afholdt på kulturinstitutioner over hele landet.

00:40

VIDEO: Hør, hvad nogle af børnene og komiker Lars Hjortshøj fik ud af dagens julefest på Aros. 

Luk video

Se et tv-indslag om julefesten på Aros øverst i artiklen.

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig