Anbefaler vejbro over Grenaabanen
Århus Amt anbefaler, at der bygges en vejbro over Grenaabanen. Denne løsning er bedst for miljøet.
23. jun 2006, kl. 13:16
Mere end 30 dage gammel
En vejbro skal fremover være med til at løse trafikproblemerne på Grenaavej i Risskov. Det mener Århus Amt.
Jernbaneoverskæringen på Grenaavej er Danmarks mest trafikerede I årevis har det været diskuteret, om der skal bygges en vej- eller jernbanebro for at undgå bilkøer og trafikulykker
Nu melder Århus Amt sig så i debatten. Amtet anbefaler, at der skal bygges en vejbro. Denne løsning er både billigst og bedst for miljøet, mener amtet.
Afgørelsen om hvorvidt overskæringen på Grenaavej skal laves om til en vej- eller jernbanebro, bliver formentlig truffet august.