Amtet vil forbyde røg
Et politisk flertal vil indføre et totalt rygeforbud på samtlige østjyske sygehuse og gymnasier.
24. jan 2005, kl. 13:55
Mere end 30 dage gammel
Næste år er det måske helt slut med at tænde en cigaret på de østjyske sygehuse og gymnasier.
Et flertal i Århus Amtsråd vil gøre en ende på den nuværende ordning, hvor de fleste instutioner forbyder røg, men samtidig stiller et særligt rum til rådighed for rygerne.
Forslaget har opbakning fra Venstre, Socialdemokraterne og Det Konservative Folkeparti, og hvis det vedtages, skal rygerne fremover helt udenfor, hvis de vil tænde en cigaret.
De nye regler ventes at træde i kraft 1. januar næste år.