Amtet slipper for sparekrav

Staten vil alligevel ikke forlange, at Århus Amt sparer 33 millioner kr. på driften i år.

Århus Amt slipper for at skulle spare 32,7 mio. kr. på miljø, veje og gymnasier i år.

Staten havde tidligere på måneden krævet, at amtet finder besparelser på 2006-budettet på i alt 32,7 mio. kr. på de områder, som i forbindelse med kommunalreformen overføres til staten.

Men nu har indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen (V) trukket sparekravet til Århus Amt tilbage, meddeler Århus Amt.

Der var tale om uforbrugte midler på anlægs- og driftsregnskabet i 2005, som blev overført til 2006 til at finansiere en række udsatte opgaver fra 2005 og finansiere merudgifter, inden amtet lukker med årets udgang.

Læs også nyheden fra 11. august: <A href="http://www.tv2oj.dk/nyhe_nyhed_s.asp?newsID=15006"><STRONG>Amtet skal spare 33 millioner kr. </STRONG></A>

Se mere i TV2 | ØSTJYLLAND kl. 19.30.