Amerikanske narkoforbrydere lander
Tre narkoforbrydere fra USA ankommer i dag til Østjylland. De skal vidne i den største danske sag om ecstasypiller nogensinde.
14. aug 2009, kl. 11:43
Mere end 30 dage gammel
De tre amerikanere er idømt i alt 34 års fængsel i USA. På mandag skal de vidne ved byretten i Århus, oplyser P4 Østjylland.
Sagen er den største danske sag om ecstasypiller nogensinde. Tre danskere er tiltalt.
På trods af de lange domme, som amerikanerne afsoner lige nu, vil der ikke være ekstra sikkerhedsforsanstaltninger til mandagens retsag.
- De er ikke dømt for personfarlig kriminalitet, og derfor får de samme behandling som danskere, der er almindeligt varetægtsfængslet, siger anklager i sagen, Poul Gade, til P4 Østjylland.