Amatør-musical en succes
7.000 har købt billet til Les Miserables i Silkeborg
22. okt 2011, kl. 19:23
Mere end 30 dage gammel
Man behøver ikke tage til London for at se en stor opsætning af den verdenskendte musical Les Miserables.
Lørdag har Jysk Musik & Teaterhus i Silkeborg premiere på en lokal udgave af den populære musical om 1800-tallets Frankrig.
I alt deltager der 130 personer i opsætningen i Silkeborg. Kun tre af dem er professionelle.
Selv om det altså er en række uprøvede kræfter, der skal sikre succesen, går billetsalget over alt forventning.
- Jeg er meget, meget tilfreds. Vi har indtil videre solgt i alt 7.000 billetter, hvilket er 60 procent af det samlede antal til alle forestillingerne, siger direktør for Jysk Musik & Teaterhus Niels Kaas til TV 2 | ØSTJYLLAND.