Alvorlig ulykke: En person omkommet

Torsdag eftermiddag er en person afgået ved døden efter et uheld på Kjellerupvej nord for Silkeborg

Tidligere i dag så det sådan ud på ulykkesstedet. Foto: Peter Erfurt, 24-7news

Et frontalt sammenstød har kostet en person livet ved Kjellerup.

- Det er en personbil og en lastbil, som kører frontalt sammen. Føreren af personbilen er omkommet, fortæller vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi Jens Claumarch til TV2 ØSTJYLLAND.

Anmeldelsen om et uheld blev modtaget af politiet klokken 14.17, og de har siden været til stede på ulykkesstedet.

Det er på Kjellerupvej tæt ved Aunsbjerg Gods, at ulykken er fundet sted.

Ulykken skete på Kjellerupvej tæt ved Aunsbjerg Gods. Foto: Google Maps

Udover politi er der i øjeblikket også en bilinspektør på stedet.

Seneste melding er, at man ved 16-tiden næsten har fået ryddet op på strækningen. 

Læs også Ung lastbilchauffør dør i trafikulykke ved Skanderborg

Men alligevel opfordres folk til at finde alternative ruter.

- Folk kan anvende Ulvedalsvej eller Ansvej i stedet, siger Jens Claumarch.