Alvorlig ulykke: Bus og varebil kørt sammen

Fire personer er kommet til skade ved et alvorligt færdselsuheld nær Løgten

Foto: Google Maps

På Løgtenvej nær Løgten er en varebil og en bus kørt sammen, oplyser Østjyllands Politi.

Der er tale om et alvorligt færdselsuheld, oplyser politiet. Fire personer er kommet til skade, heraf den ene alvorligt. 

Det var en bus fra Arriva, der kolliderede med en varebil, men de tre passagerer, der var med i bussen, slap uden skader. 

I varebilen sad der ud over føreren en person, som også er kommet til skade og er kørt på hospitalet.  

Der er sandsynligvis tale om et frontalt sammenstød, oplyser politiet. 

Vejen er spærret i øjeblikket på grund af uheldet, og politiet har endnu ikke en tidshorisont. 

En bilinspektør skal nu foretage undersøgelser, ligesom der skal afhøres vidner for at fastlægge, hvad der helt præcist er sket.