Seks dræbte i togulykke: Trafikken lammet i hele landet

En ulykke på Storebæltsbroen skaber store forsinkelser i togtrafikken, melder DSB og Vejdirektoratet

00:28

Togene kommer onsdag til at køre med store forsinkelser i hele landet.

En togulykke har onsdag kostet seks mennesker livet.

Toget kørte fra Aarhus Hovedbanegård mod Sjælland klokken 5.19, og ulykken fandt sted på lavbroen over Storebælt.

Den alvorlige ulykke har fået store konsekvenser for tog- og biltrafikken over hele landet.

- Der vil være store forsinkelser i togtrafikken i hele landet i flere timer endnu, sagde Morten Tjerrild fra DSB Kommunikation onsdag formiddag til TV2 ØSTJYLLAND.

Togændringer

  • InterCitytogene fra/til Aarhus H kører kun mellem Aarhus og Fredericia samt mellem Korsør og Cph Lufthavn
  • InterCitytogene fra/til Esbjerg kører kun mellem Esbjerg og Nyborg samt mellem Korsør og Østerport
  • Lyntogene kører kun mellem Aarhus H og Odense.
  • Der kommer ikke til at køre tog over Storebæltsbroen formentlig hele dagen. Togene forventes først at køre igen torsdag morgen klokken 4.

Kilde: DSB

Togpassagerer, der skal fra Østjylland til Sjælland, kan pt. ikke komme længere end til Odense, hvor de må stå af.

DSB skriver på sin hjemmeside, at der er indsat togbusser over Storebæltsbroen.

Broen er også blevet åbnet for biltrafik, men da den har været lukket hele morgenen og formiddagen, er der tæt trafik og kødannelser, hvilket giver forlænget rejsetid mellem landsdelene.

Ved ikke hvornår broen åbner

- Vi har endnu ingen prognose for, hvornår vi igen kan køre togene mellem Nyborg og Korsør. En forsigtig prognose er, at togene kører igen i morgen tidlig, torsdag kl. 4, lyder det fra DSB.

Der er også indsat togbusser i begge retninger mellem Nyborg og Korsør, oplyser DSB.

Læs også Kæmpebølger aflyser flere færgeafgange

Vejdirektoratet meldte tidligere, at Storebæltsbroen kunne være lukket for biltrafik i længere tid. Nu er der så altså åbnet i begge retninger.

- Der er nu åbent i begge retninger på Storebæltsbroen. Det frarådes at passere broen med vindfølsomme køretøjer. Der er hastighedsbegrænsning på 50 km/t., skriver Vejdirektoratet på Twitter. 

Mange østjyder, der ofte kører med det tidlige tog fra Aarhus, har i løbet af dagen taget sociale medier i brug for at fortælle, at de er uskadte.

En af dem er journalist Mikkel Andersson. Han har skrevet et facebookopslag, hvori man kan finde følgende passage:

'Det er dybt forstemmende at tænke på, hvordan den udvidede dagligstue, som toget er for mange, på et splitsekund er blevet forvandlet til forvredet metal, kaos og død. 

Pres på Molslinjen

Ulykken på Storebæltsbroen og den efterfølgende lukning af broen får også betydning for Molslinjens færger mellem Aarhus og Sjællands Odde.

Det bekræfter kommunikationschefen for Molslinjen, Jesper Maack, over for TV2 ØSTJYLLAND. 

Der er pres på, og der er også stadig vind derude. Så vi kan nok ikke undgå forsinkelser på grund af tunge færger og vind.

Jesper Maack, Molslinjen

- Vi har rigtig mange passagerer med, og jeg vil opfordre folk til at holde øje med vores hjemmeside for at få et overblik over, om der er flere billetter, siger han og fortsætter:

- Der er pres på, og der er også stadig vind derude. Så vi kan nok ikke undgå forsinkelser på grund af tunge færger og vind.

00:31

VIDEO: Jesper Maack fortæller, at der i afgangene resten af dagen vil være mange passagerer med færgerne. 

Luk video

Seks personer har mistet livet

Togulykken skete, da dele af et tag fra et godstog rev sig løs og ramte passagertoget. Godstoget, der transporterede øl, og lyntoget kørte i hver sin retning.

DSB oplyste i en pressemeddelelse klokken 10 i formiddags, at seks mennesker har mistet livet i ulykken.

Det var som følge af en hård opbremsning, da taget ramte toget, at passagerer er kommet til skade.

Læs også Frygt for brand på kollegie: To piger reddet ud

Der var 131 passagerer og tre medarbejdere om bord på toget, da ulykken skete. 

De personer, som ikke er kommet til skade, blev onsdag formiddag evakueret og kørt til Nyborg Idrætscenter, hvor krisepsykologer er klar til at tale med dem.