Alt skal gennemtjekkes
Se andet afsnit om arbejdet på Aarhus Havn
TV 2 | ØSTJYLLANDs miniserie om Aarhus Havn kigger denne gang nærmere på arbejdet med containerne.
De store kølecontainerne skal repareres og vaskes, inden de fyldes med fødevarer og sendes ud i verden. Og det job klares af omkring 90 personer.
- Jeg skal sørge for, at de her kølekasser smedemæssigt er i orden. Det vi som regel kigger efter er, om håndtagene og så videre fungerer som de skal, og at de lukker ordenligt, siger Jens Picard, der er smed.
Aarhus Havn er landets største container terminal og håndterer omkring 250.000 containere om året.
Og containerne skal gennemtestes, inden de udskibes fra havnen med værdifulde varer.
- Vi taler nogle gange om et tocifret millionbeløb, og går sådan en container i stykker ombord på et skib midt ude i Atlanten, så er det katastrofalt for den kunde, som har sine varer i containeren, så derfor er det vigtigt, at containerne er i orden, siger afdelingsleder Per B. Andersen.
Frysecontainerne fyldes primært svine- og oksekød samt forarbejdet fødevarer som pølser og pålæg, inden de sendes ud til kunderne i store dele af verden.
Du kan se mere om arbejdet med containerne i videoen øverst på siden.
Du kan se det første afsnit i miniserien om Aarhus Havn her.