Alt for få flygtninge kommer i praktik: To ud af tre står uden plads i køkkener

I Silkeborg er det svært at finde praktikpladser til flygtninge. Virksomhederne bliver formentlig skræmt væk af den sproglige barriere.

Dawit Gebremedhin Grmay er igang med at hakke persille. Det er en del af hans arbejde på praktikpladsen.

Der bliver hakket persille, snittet avocadoer og stegt kylling, når Dawit Gebremedhin Grmay er i køkkenet på restaurant La Casita i hjertet af Silkeborg.

Han er startet i praktik på restauranten som et led i sin integrationsgrunduddannelse ved jobcentret i Silkeborg.

- Jeg er rigtig glad for at være i praktik, fordi det er godt at få et arbejde, og så er min chef og kolleger søde ved mig, siger Dawit Gebremedhin Grmay til TV2 ØSTJYLLAND.

Læs også Velintegreret flygtning revser debattonen: - Jeg bliver aldrig god nok for politikerne

Integrationsgrunduddannelsen bliver også kaldt et IGU-forløb, og i løbet af den 2-årige uddannelse skal flygtningene først og fremmest i praktik.    

- Uddannelsesforløbet skal være med til at hjælpe flygtninge til at komme ind på en ordinær uddannelse eller efterfølgende have nok erfaring til at kunne varetage et ufaglært arbejde, siger Sofie Naia Fallesen, der er integrations og beskæftigelsesambassadør hos Silkeborg Kommune, til TV2 ØSTJYLLAND.

Praktikken skal lære flygtningene om sprog og kultur for at gøre dem egnet til på sigt at kunne få et job.

Dawit Gebremedhin Grmay arbejder i køkkenet og håber på, at han kan få et job i branchen efterfølgende. 

Mangel på praktikpladser

Det er dog ikke alle flygtninge på IGU-forløbet, der er ligeså heldig som Dawit.

De lokale virksomheder i restaurationsbranchen tilbyder ikke praktikpladser nok, og i skrivende stund står 14 ud af 22 flygtninge uden praktikplads.

Manglende kendskab til ordningen er ifølge Sofie Naia Fallesen det, der afholder flere virksomheder i Silkeborg fra at ansætte en flygtning som praktikant. 

02:07

VIDEO: I Silkeborg er det svært at finde praktikpladser til flygtninge.

Luk video

- Vi har gjort rigtig mange ting for at få etableret kontakter til virksomheder, men som det er med så meget andet nyt, så kan man godt være lidt tilbageholdende for at prøve noget nyt, siger Sofie Naia Fallesen.

Sproglig barriere

Gennem skoleforløbet lærer flygtningene også dansk med henblik på at kunne begå sig i branchen, og det er netop sproget, der udfordrer.

Hos brancheforeningen Danmarks Restauranter og Caféer mener de, at den sproglige barriere mellem praktikanterne og de nuværende ansatte er den største udfordring for restauratørvirksomhederne i Silkeborg.

Ejer af La Casita, Sanne Brøns Jensen, er glad for at have fået en praktikant. Hun mener, at både hende og Dawit kan lære noget af det. 

- Vi har forsøgt at få nedbrudt den sproglige barriere, der er lige nu. Der er blandt andet kommet mere fokus på at lære dem fagsproget i branchen, siger Jacob Niebuhr, der er formand for Danmarks Restauranter og Cafeer, til TV2 ØSTJYLLAND.

Jeg lærer meget dansk ved at være hernede, fordi vi taler sammen. Min chef lærer mig meget om det danske sprog.

Dawit Gebremedhin Grmay, praktikant hos La Casita

Hos La Casita i Silkeborg ser de ikke den manglende sprogforståelse som et problem. Selvom det til tider kan være svært at forstå hinanden, så finder de altid en løsning.

- Hvis vi ikke forstår hinanden, bruger jeg nogle gange tegnsprog. Ellers finder jeg tingene og viser ham, hvad jeg skal gøre. Der er jo både udfordringer for ham og mig, og det lærer jeg også selv noget ved, siger ejer af La Casita, Sanne Brøns Jensen, til TV2 ØSTJYLLAND.

Læs også EU-kandidat: Flygtninge skal søge asyl på afstand af EU

For Dawit Gebremedhin Grmay har det haft stor betydning for hans sproglige kundskaber, at han er kommet i praktik. 

- Jeg lærer meget dansk ved at være hernede, fordi vi taler sammen. Min chef lærer mig meget om det danske sprog, siger han.