Alrø først med valgresultat

Alrø er det første valgsted, der er klar med resultatet fra dagens kommune- og regionsrådsvalg.

Alrø er det første østjyske valgsted, der er klar til med resultatet af tirsdagens kommune- og regionsrådsvalg.

Den lille ø i Horsens Fjord hører under Odder Kommune, og stemmerne fra de i alt 124 stemmeberettigede var talt op allerede ved 20.30-tiden.

Står det til de lokale Alrø-vælgere, er det Venstre, der fremover skal sætte sig på borgmesterposten. Et klart flertal på godt 55 procent af vælgerne har sat kryds ud for Liste V.