- Alle kæmper for at overleve

Discountkrigen raser i Horsens

03:18

1 af 2

Discountkrigen raser i Horsens. For to år siden lukkede Føtex i Hospitalsgade, og om tre måneder lukker Kvickly også sit varehus i byen på grund af den hårde konkurrence fra byens mange nye discountbutikker.

- Der er åbnet cirka otte nye discountbutikker bare i de to år, jeg har været her. Det er klart, det tager lidt hver gang, siger John Sørensen, der er varehuschef i Kvickly i Horsens.

- Men der er er ikke ret mange, der har det godt i Horsens, når vi taler detailhandel. Alle kæmper for at overleve. Det er klart, når alle skal have en bid af den samme kage - som jo ikke bliver større, fordi der åbner flere butikker.

Kvickly i Horsens er 9.000 kvadratmeter, og der er lige nu for få kunder til det store areal. Men det er, ifølge varehuschefen, ikke kun årsagen til at butikken nu må lukke.

- Kunderne er prisbevidste. Der er ingen tvivl om, at vi går efter de gode tilbud og jo mere de sparer jo bedre er det. Men de vil også gerne have kvalitetsprodukter og der har vi stadig en rolle i Danmark.

 

Øverst kan du høre, hvor varehuschefen spår, at kunderne vil handle, når Kvickly lukker den 15. januar 2015.