Allansson usikker på fremtiden: Jeg har ikke et tilbud

Joel Allansson føler fremgang med skadessituationen, men usikkerhed om fremtiden

03:30

Svenske Joel Allansson har ikke fået det ud af sæsonen i Randers FC, som han måske kunne have håbet på.

Den 25-årige midtbanespiller har været ramt af skader, men nu lysner det på den front.

- Lige nu synes jeg, at formen er god. Jeg har haft travlt med mit ledbånd de seneste næsten seks måneder. Først havde jeg problemer i tre måneder, og så var jeg skadesfri i tre uger. Men lige nu synes jeg, at formen er god, siger Joel Allansson til TV2 ØSTJYLLAND. 

Han siger samtidig, at han er parat til at spille uanset hvilken plads, han bliver tilbudt.

- Hvis træneren vil have mig til at spille højre back, så gør jeg det. Det er sådan, det fungerer, lyder det.

Læs også AGF-træner er slet ikke tilfreds med pointhøsten

Der har ikke været uendelige muligheder for at vise talentet frem for svenskeren i denne sæson – og det er måske et problem. For Joel Allanssons kontrakt udløber nemlig til sommer. 

- Jeg har ikke været i den position før i min karriere. Vi har en lille dialog med Gravgaard (Randers FC's direktør, red.), men jeg ved ikke mere. Jeg har ikke fået et tilbud, men jeg tager det, som det kommer, siger Joel Allansson.

Men om fremtiden ligger i Randers, er for tidligt at sige. 

04:42

VIDEO: Randers-træner inden Silkeborg-kamp: Vi kigger ikke på modstanderen.

Luk video

- Jeg trives godt her, men jeg har også været her i næsten tre år. Og med min skadessituation er det svært at sige. Jeg ved ikke, om nogen vil have mig, siger svenskeren.

Randers FC møder søndag Silkeborg IF på udebane. Den kamp begynder klokken 14.00.

Se mere i videoen øverst i artiklen.