Allan har cyklet 63.000 kroner hjem: Nu giver han dem til syge børn

I juni måned samlede Allan Søndergaard omkring 63.000 kroner ind til syge børn på sin cykel. Onsdag blev pengene overrakt til Akut Børnemodtagelse på Aarhus Universitetshospital

Allan Søndergaard og Karen Søndergaard i juni måned, da de cyklede i 24-timer.

63.052 kroner.

Så mange penge kunne Allan Søndergaard sammen med sin kone og en række sponsorerer onsdag overrække til den akutte børnemodtagelse på Aarhus Universitetshospital.

Jeg er vildt imponeret over, at Allan og Karen bliver ved med at tage initiativ til det her arrangement, og at de kaster pengene af til de børn, som er indlagt her på sygehuset.

Bente Majgaard, afdelingssygeplejerske, Akut Børnemodtagelse, Aarhus Universitetshospital

Pengene blev indsamlet i juni måned, hvor Allan Søndergaard sammen med 68 motionsglade mennesker cyklede rundt om Brabrand Sø i 24 timer. Belønningen var blandt andet 25 øre for hver kørte kilometer.

- Det er lige før, jeg falder på halen over det. Jeg er vildt imponeret over, at Allan og Karen bliver ved med at tage initiativ til det her arrangement, og at de kaster pengene af til de børn, som er indlagt her på sygehuset, siger Bente Majgaard, der er afdelingssygeplejerske på Akut Børnemodtagelse, til TV2 ØSTJYLLAND.

Skal gøre børnenes indlæggelse bedre 

Det er nemlig ikke første gang, at Allan Søndergaard sammen med sin kone, Karen Søndergaard, med cykelløbet 'Giv 24 timer til Syg Børn' samler ind til de syge børn i akutmodtagelsen på Aarhus Universitetshospital. Det vil sige børn, som for eksempel kommer ind med et brækket ben.

I år var ottende gang.

01:27

VIDEO: Se hvordan det foregik, da den akutte børnemodtagelse på Aarhus Universitetshospital fik overrakt checken onsdag. Video: Palle Hansen

Luk video

- Vi brænder jo for børnene derinde. Det er aldrig sjovt at blive indlagt på hospitalet, og selvom personalet gør alt for, at indlæggelserne skal gå så smertefrit som muligt, så kan de godt bruge nogle ekstra ressourcer. Vi kunne også støtte meget syge børn, men de bliver jo støttet af mange andre, så det her er et bevidst valg, siger Allan Søndergaard til TV2 ØSTJYLLAND.

Pengene skal gå til dekoration af den nye afdeling

Det er personalet på Akut Børnemodtagelse, som bestemmer, hvad pengene skal bruges til. Men da afdelingen er flyttet og har fået nye lokaler, så har afdelingen allerede en god ide om, hvad pengene skal bruges til.

Læs også Syge børn modtog stor check fra ildsjæl bag velgørenhedsløb

- Jeg tænker, at det er de fysiske rammer, som gør stedet til et varmt og godt sted at være for børnene og deres familier. Pengene kommer til at blive klisteret op på væggene, kan man sige. Vi er i gang med at snakke med en kunster, som skal komme og male på de nye vægge, siger Bente Majgaard.

Læs også 70-årige Allan cyklede i 24 timer for syge børn

Og på trods af Allan Søndergaard har rundet de 72 år, så var i år ikke sidste år, forsikrer han.

- Vi bliver ved så længe, vi har kræfter til det. Jeg er 72 år nu, og på et tidspunkt kan jeg ikke cykle så meget længere, men så tror jeg, at der er andre, som vil fortsætte traditionen, siger han.