Alkoholfrie koncerter skal forhindre druk
Med koncerterne forsøger arrangørerne af Århus Festuge at begrænse de unges alkoholforbrug under festugen.
Mandag aften stod Lasse Rasmussen på 17 år og Mads Munk på 16 år i kø foran Ridehuset.
De skulle til koncert med den århusianske rapper, Johnson. Aftenens koncert var alkoholfri.
Koncerten i aften er en af en række alkoholfrie koncerter i festugen for unge i alderen 13-17 år.
Århus festuge har de tidligere år fået kritik for ikke at gøre nok for at undgå at de unge drikker sig fulde i festugen.
I weekenden fortalte TV 2 | ØSTJYLLAND, at unge helt ned til 14 år ikke har problemer med at skaffe sig alkohol i festugen og rager fulde rundt i gaderne om natten.
De alkoholfrie koncerter holder i hvert fald de unge væk gaderne, så længe de foregår på en hverdag.