Aleksander fra SF: De børn, der er sværest at holde af, står mit hjerte særligt nært

Den østjyske SF-kandidat Aleksander Myrhøj vil kaste både hjerne og hjerte ind i kampen for at kæmpe for dem, der kæmper for andre.

01:17

VIDEO: Aleksander Myrhøj fra SF vil arbejde for at give børn en ekstra god start på livet. Hør hele ølkassetalen.

- Det er vores vigtigste opgave som samfund at skabe rammer for, at alle børn kan være og blive den bedst mulige version af sig selv.

Sådan lyder det fra SF's folkekandidat, Aleksander Myrhøj fra Grenaa.

Taler fra Ølkassen

Østjyderne har over 100 folketingskandidater at vælge i mellem. Typisk fokuserer medierne på få promoverede og allerede kendte kandidater, som er dygtige til at få opmærksomhed.

Denne gang har vi på TV2 ØSTJYLLAND haft en ambition om at give spalteplads og sendetid til de mere ubeskrevne blade. Vi vil høre fra dem, der ikke normalt står i forreste række. 

Derfor har vi givet de mere urutinerede folketingskandidater tid på Ølkassen, hvor de selv har fået lov til at bestemme, hvad de vil snakke om. 

Vi vil høre, hvad der driver dem til at gå ind i politik. De skal sætte ord på, hvad de af hjertet brænder for som kommende politikere.

Vi har givet ordet til foreløbig 12 kandidater fra 12 forskellige partier opstillet overalt i Østjylland. 

Han arbejder som socialpædagog, og har i den forbindelse mødt flere børn, der har haft det svært tidligt i livet.

- Jeg har mødt mange børn, som havde brug for lidt ekstra for at få en god start på livet. Nogen fik ikke en gang en chance. Og det er de børn, der er sværest at holde af, der står mit hjerte særligt nært, siger Aleksander Myrhøj, og fortsætter:

- Jeg er i virkeligheden bare sådan et barn, der er blevet voksen.

Læs også Tag testen: Hvem skal du stemme på til valget?

Børn og unge er Aleksander Myrhøjs mærkesag, og han går ind for både tid og ro til de yngste borgere.

- Vi skaber selv de mennesker og de værdier, der skal bære samfundet videre. Lad os nu give dem ro, tid og omsorg til at være og lære i verden.

Aleksander Myrhøj vil bekæmpe det, han kalder "overdokumentation", sådan at lærere, pædagoger, sygeplejersker og sosu-personalet skal bruge tiden, hvor det betyder noget.

Aleksander Myrhøj (SF)

27 år

Født i Grenaa

Har kæreste og barn

Uddannet pædagog

Kommunalbestyrelsesmedlem i Norddjurs Kommune

Opstillet i Østjyllands Storkreds

- Jeg kaster både hjerne og hjerte ind i kampen for at kæmpe for dem, der kæmper for andre.

Det er første gang, at Aleksander Myrhøj stiller op til folketinget. I 2017 blev han valgt ind i kommunalbestyrelsen i Norddjurs Kommune for SF. Her er han i dag er medlem af kultur- og fritidsudvalget og miljø og teknikudvalget.

Alle kandidater har sager, der står dem meget nært. TV2 ØSTJYLLAND har bedt 12 kandidater om at stille sig op på ølkassen og fortælle om deres personlige mærkesager. Se flere taler fra Ølkassen her:

01:18

VIDEO: Ida fra LA: Det skal være ulovligt at omskære raske drengebørn.

Luk video
01:06

VIDEO: Tatjana fra Alternativet: Vi bliver ikke lykkelige af forbrug og vækst.

Luk video
01:20

VIDEO: Michael fra DF: Jeg måtte se mig slået af en underbetalt østeuropæisk eksportchauffør.

Luk video
01:20

VIDEO: Maja fra Enhedslisten: Menneskets trivsel skal i fokus – ikke profit.

Luk video
01:00

VIDEO: Mogens fra KRP: Det går med benzinbilerne som med de gamle Nokia-telefoner.

Luk video
01:17

VIDEO: Caroline fra Nye Borgerlige: Det skal være slut med spontan asyl.

Luk video

VIDEO: Helmuth fra Stram Kurs vil stoppe ikke-vestlig indvandring.

01:14

VIDEO: Dorthe fra Socialdemokratiet: At hjælpe er en investering – ikke en udgift.

Luk video
01:21

VIDEO: Birgit fra Kristendemokraterne: Helt små børn tilbringer for meget tid væk fra hjemmet.

Luk video
01:02

VIDEO: Birte fra Venstre: Psykiatriske patienter får ikke den rette behandling.

Luk video
01:13

VIDEO: Ali fra Konservative: Vi skal ikke tage kulturelle særhensyn.

Luk video
01:20

VIDEO: Michael fra Radikale: Flere pædagoger og mere tid til lærerne.

Luk video