Alene om natten
Nattevagter, der skal køre alene om natten, er utrygge
5. maj 2011, kl. 08:18
Mere end 30 dage gammel
Hjemmeplejen i Aarhus Kommune skal fremover køre alene, når de har nattevagter. Det bliver konsekvensen af besparelser på knap 11 mio. kr., skriver JP Aarhus.
Men spareplanen, der betyder, at nattevagterne som hovedregel skal køre alene, skaber utryghed og forringelser, mener hjemmeplejen.
De ansatte er utrygge over, at de om natten skal køre alene ind i udsatte boligområder, hvor politi og brandvæsen i perioder kun kører ind med eskorte.
Efter et møde med omkring 80 frustrerede nattevagter har FOA meldt Aarhus Kommune til Arbejdstilsynet og henviser i klagen til, at også nattevagter på plejehjem står alene med opgaven.