Alder ingen hindring: Dieter er 77 år og mester i at klatre

Det er ikke kun unge der bevæger sig lodret op ad klatrevægge - i Aarhus Klatreklub hænger en af de ældre stadig i

02:10

USA, Australien og det meste af Europa. Ja, der er ikke mange steder, at den 77-årige Dieter Britz ikke har besøgt eller kurret sig ned ad en klippeside fra. 

Han er lidt af en globetrotter. Født i Hamborg i Tyskland og opvokset i Australien.

De seneste 30 år har han så boet i Aarhus, hvor han er en fast del af inventaret i Aarhus KIatreklub.

Læs også VIDEO: Se 16-årige Kristian jonglere med kaffen

Tidligere var han var en garvet redskabsgymnast, men på grund af slidgigt i skuldrene måtte han finde en sport, som var mindre belastende, og her faldt kærligheden så på klatring.

- Det er en sport, hvor man bare kan blive ved, fortæller Dieter Britz til TV 2 | ØSTJYLLAND. 

Dieter Britz klatrer som en anden Spiderman på de høje vægge i Aarhus Klatreklub.

Aarhus Klatreklub har til huse på Dortesvej i Brabrand tæt på Gellerupbadet. Her kan medlemmerne klatre rundt på helt op til 15 meter høje vægge.

Egentlig var det klatring i naturen, som fangede Dieter Britz. Han husker tydeligt en tur til Tyskland i midten af 1970'erne, hvor han stod over for en 1800 meter høj væg, hvoraf han skulle kurre ned fra de 800 meter. 

Læs også Kemistjerner videre i talentshow: Vi er jo glade for ild og farver

Dengang var det oplevelsen af at mærke sig selv og naturen, som fangede ham. Det var derfor lidt af et skifte, da han pludselig blev medlem i klubben og skulle klatre indendørs, men det har han langt fra fortrudt. 

- Min søn og jeg prøvede det sammen og var begejstret for det lige fra starten, fortæller Dieter Britz, som har klatret i 60 år. 

Udover sin klatrekarriere har Dieter Britz også en karriere inden for forskningens verden. Han fik i 1967 en ph.d. på universitetet i Sydney og har senere været lektor på Institut for Kemi ved Aarhus Universitet, hvor han forskede i elektrokemisk digitalsimulering.

Du kan møde den seje klatrer på 77 år i videoen øverst i artiklen.

03:06

VIDEO: Rasmus Holm Eskildsen og Gaia Toft er nogle af klubbens yngre, men også garvede klatrere. 

Luk video