Albrechtsen: Klar til at arbejde hårdt

Rutinerede Martin Albrechtsen vil spille fodbold igen efter lang tid på bænken

Foto: Henning Bagger - Scanpix

Foto: Nils Meilvang - Scanpix

Foto: Henning Bagger - Scanpix

1 af 3

AC Horsens har forstærket defensiven med den 36-årige veteran Martin Albrechtsen, der skifter tilværelsen på bænken i Brøndby ud med forhåbninger om spilletid i en anden gul trøje – nemlig den i Horsens.

Martin Albrechtsen har spillet mange år som professionel i England, og han står noteret for fire landskampe, så det er en rutineret herre, der glider ind på ’den gule fares’ mandskab.

Selv ser Martin Albrechtsen frem til at komme til at arbejde sammen med Bo Henriksen og de værdier, han sætter pris på hos sine spillere. 

Læs også AC Horsens forstærker sig med Brøndby-veteran

- Jeg har mødtes med Bo Henriksen, og som person står han for meget af det, AC Horsens står for med fightervilje, gejst og positivitet, men først og fremmest hårdt arbejde, og jeg glæder mig til at blive en del af det, siger Martin Albrechtsen til AC Horsens’ hjemmeside. 

- Jeg ser frem til at komme til AC Horsens og hjælpe klubben med at fortsætte den gode sæson. Personligt skal jeg i gang med at spille igen efter at have siddet på bænken i et godt stykke tid, og jeg vil blandt andet bidrage med min erfaring og kampgejst, siger han.

Martin Albrechtsen havde egentlig et halvt år tilbage af sin aftale med Brøndby IF, men det er altså blevet arrangeret, så han kan skifte omgående. 

02:04

VIDEO: 17-årige Mads Bech Sørensen var for nylig på prøvetræning i engelske Southampton, og så er han nok det bedste bud på en fremtidig Horsens-stjerne. Mød ham her.

Luk video