Alarm på musikskole: Mindre rørbombe ryddet af vejen

Østjyllands Politi oplyser, at de i øjeblikket undersøger en bombelignende genstand på Randers Musikskole.

00:19

Tirsdag formiddag undersøgte politiet og bomberyddere en ’bombelignende genstand’ ved Randers Musikskole. Tidligt på formiddagen kunne Østjyllands Politi så melde, at der var tale om en mindre rørbombe.

- Det er en mindre bombe, som vi ikke vurderer har været til stor fare, siger Jakob Christiansen, der er kommunikationsrådgiver hos Østjyllands Politi.

Bomberydderne har nu uskadeliggjort rørbomben, som var hjemmelavet.  Bomben var sat fast på ydersiden musikskolens bygninger.

00:47

VIDEO: Interview med Kristian Juliussen, vicepolitiinspektør og leder af vagtcentralen hos Østjyllands Politi.

Luk video

Kender ikke formålet

- Nu skal vi i gang med efterforskningen, og se om vi kan finde frem til en gerningsmand. Vi ved ikke, hvor længe, den har siddet der, og hvad formålet med den var, siger Jakob Christiansen.

Politiet fik anmeldelsen klokken kl. 10:05, hvor en af de ansatte på musikskolen, der opdager noget, der klæbet fast til bygningen. Fire elever og en lærer blev hurtig evakueret fra stedet.

Politiet havde afspærret et mindre areal rundt om musikskolen, der ligger på Mariagervej. Men afspærringen påvirkede ikke trafikken på stedet.