Aktiveringsprojekt i modvind

En gruppe kontanthjælpsmodtagere i Århus er stærkt utilfredse med den aktivering, de bliver tilbudt af kommunen.

Århus Kommunes aktivering af kontanthjælpsmodtagere er alt for dårlig.

Det mener en gruppe ledige, som netop har deltaget i det kommunale beskæftigelsesprojekt Job og Miljø.

Formålet med projektet er at kvalificere kontanthjælpsmodtagerne til et rigtigt arbejde, men ifølge flere af de ledige har de ikke lært noget som helst. En enkelt klager således over, at han blev sat til at skovle sne.

De cirka 20 utilfredse kontanthjælps- modtagere har nu bedt om et møde med Århus Kommune.

TV 2 / ØSTJYLLAND har mere om sagen i mandagens nyhedsudsendelser.