Aktion ved Randers Havn: Kvinde reddet op af vandet
Politi og redning var tilstede på havnen i Randers, hvor en kvinde måtte reddes op af vandet
Politi, redning og brandvæsen måtte tidlig søndag morgen køre til havnen i Randers, hvor de havde fået en anmeldelse om en person i vandet.
- Det er en kvinde, der er selv er gået i vandet. Vi kommer derud og redder kvinden op efterfølgende, siger vagtchef ved Østjyllands Politi Flemming Lau.
Læs også
Der var tale om en 48-årig kvinde, der var hoppet i vandet ved Tronholmparken.
Kørt til hospitalet
Både politi, ambulancereddere og brandvæsen var til stede ved havnen, hvor personer havde set en kvinde i vandet og slået alarm.
Læs også
Politiet kan ikke sige, hvorfor den 48-årige kvinde valgte at gå i vandet tidligt søndag morgen.
Da kvinden var blevet hjulpet op af vandet blev hun kørt til sygehuset.
Her blev hun undersøgt og udskrevet igen senere søndag formiddag.