Åkeby går glip af svensker

Peter Markstedt skriver kontrakt med norsk klub og fortsætter dermed ikke karrieren i AGF.

AGF-træner Sören Åkeby fik ikke sit ønske om at få den svenske angriber Peter Markstedt til klubben opfyldt.

Markstedt sprang i går fra en aftale med sin barndomsklub Västerås, men det var ikke for at tage til Danmark, selv om Åkeby tidligere har udtalt, at Markstedt ville passe perfekt til spilsystemet i klubben. Ifølge Ritzaus Bureau skrev den 31-årige angriber i stedet kontrakt med den norske klub Lyn, hvor han bliver klubkammerat med danske Steven Lustü.