Åh nej: Nu kommer regnen
Der har næsten været sommerligt de seneste par dage, men det slutter nu
18. jul 2015, kl. 20:43
Mere end 30 dage gammel
Det kan godt være, at temperaturerne ikke har været helt oppe og ringe, men der har alligevel været plus 20 grader og overvejende blå himmel i Østjylland i de seneste par dage.
Forhåbentlig er de blevet nydt i fulde drag, for nu ser det nemlig ud til at gå den anden vej.
Søndag er der således nærmest et løfte om regn til østjyderne, uanset hvor i området, du bor.
Formiddagen forventes stadig solrig, men ud på eftermiddagen vil der falde 5-10 millimeter regn, og temperaturen vil ligge omkring 18-19 grader.
Efter i morgen vil der komme hæderligt vejr, uden at det for alvor kan kaldes for godt sommervejr.
Du kan se hele vejrudsigten i videoen øverst i artiklen.