Åh, nej. Indbrud igen!

Tyve fjernede afdækning fra tidligere indbrud

Foto: Colourbox

Et uheld kommer sjældent alene - tilsyneladende heller ikke når det gælder indbrud.

En forretning på Marsvej i Paderup i det sydlige Randers har fået stjålet en værdiboks med mobiltelefoner under et indbrud.

Ifølge Østjyllands Politi kom tyvene ind i forretningen ved at fjerne en afdækning fra et tidligere indbrud. Dermed havde de let adgang til butikken.

Tyveriet fandt sted søndag. Der blev ikke stjålet andet end værdiboksen med mobiltelefoner under indbruddet.

Gerningsmændene er endnu ikke pågrebet.