Aggressive tyve bag tremmer

Sigtet for at slå nabo, der løb efter dem

Foto: Colourbox

To mænd på 22 år er fredag blevet varetægtsfængslet efter et indbrud på Drejervej i Randers.

Ifølge Østjyllands Politi blev tyvene under indbruddet torsdag aften overrasket af nogle vågne naboer. En af naboerne løb efter tyvene og indhentede den ene af dem.

Den anden tyv vendte imidlertid tilbage til det sted, naboen havde indhentet hans medgerningsmand. Derefter fik naboen et slag i ansigtet.

Manden, der var blevet slået, opgav dog ikke så let.

Han fulgte efter de to gerningsmænd og kunne pege politiet i retning af dem.

Se: Indbrudstyve slog vidne

Begge gerningsmænd blev senere anholdt. Udover tyveriet på Drejervej - som altså udviklede sig til et røveri - er de to mænd sigtet for at stå bag yderligere et indbrud i Randers.

De to mænd blev ved fredagens grundlovsforhør ved Retten i Randers varetægtsfængslet frem til 11. september. De kærede begge afgørelsen.

Indbruddet fandt sted på Drejervej i det nordvestlige Randers: