AGF's trøjer er populære
Kun Brøndby og FCK overgår AGF, når det handler om at sælge spillertrøjer til fans.
24. feb 2006, kl. 09:20
Mere end 30 dage gammel
SAS Liga-klubben AGF har tilsyneladende nogle af de mest loyale fans i dansk fodbold.
Trods en placering under nedryknings- stregen er den århusianske klub stadig den tredjemest sælgende, når det handler om at lange spillertrøjer over disken. Sidste år blev der således solgt i alt 6.800 af slagsen.
Ifølge fodboldmagasinet Forza overgås AGF kun af FC København og Brøndby. Begge topklubber solgte i fjor flere end 30.000 trøjer, hvilket er ensbetydende med en omsætning på ca. 15 millioner kroner for begge klubber.