AGF'ere på vulkaner
Jimmy Høyer og Anders Syberg skal efter alt at dømme til Island for at fortsætte karrieren på vulkanøen.
17. apr 2008, kl. 13:30
Mere end 30 dage gammel
Det 19 årige AGF-talent Anders Syberg er tilsyneladende blevet træt af at spille for AGF's andethold. I hvert fald rygtes han i Århus Stiftstidende til Vikingur Reykjavik.
Sammen med ham vil Stiften også vide, at Jimmy Høyer også er på vej mod nord. Den 30-årige forsvarer har ikke spillet for førsteholdet længe.
- Jeg spiller jo ikke på førsteholdet mere. Det er næsten ligegyldigt, hvad der er sket, så har jeg ikke været tæt på holdet, siger Høyer til Stiften.
Kontakten mellem de to spillere og den islandske klub skulle være sket gennem den tidligere assistenttræner i AGF, Jesper Tollefsen, der nu er chef i Vinkingur.