AGF'ere kan ånde lettet op
Profiler sandsynligvis snart klar
Det lysner en smule for den hårdt plagede AGF-trup.
Efter en elendig sæsonstart fortsatte uheldene fredag aften med at regne ned over aarhusianerne, der i forvejen har en håndfld spillere ude med skader.
I kampen mod Esbjerg måtte midtbaneprofilen Casper Sloth og angriberen David Devdariani således begge lade sig udskifte på grund af skader.
Heldigvis for AGF tyder intet på, at skaderne er så alvorlige som frygtet.
- Casper Sloth udgik fra kampen i mod EfB, da han mærkede en muskel spænde op, hvilket kan være det første varsel om en fiberskade. Det var en fornuftig beslutning at lade sig skifte ud, men efterfølgende har der ikke været noget, hverken at se eller mærke, så Casper Sloth burde være helt klar til weekendens kamp, siger AGF-læge Jacob Astrup til tipsbladet.dk
Også David Devdariani ser ud til at blive klar inden lokalopgøret mod Silkeborg IF fredag aften.