AGF'er ude resten af sæsonen

AGF-talentet Navid Dayyani er ude resten af sæsonen på grund af en skade.

AGF-talentet Navid Dayyani har spillet sin sidste kamp i denne sæson. Fredag eftermiddag fik han skannet sit knæ, og både ledkapsel, ledbånd og forreste korsbånd var beskadiget.

- Det kunne næsten ikke være værre, og jeg er enormt ked af det på Navids vegne. Jeg har talt med ham, og han har det naturligvis ikke godt, siger AGF's sportsdirektør, Brian Steen Nielsen.

Der venter nu en lang pause til Navid Dayyani, og det er uvist, hvornår han kan spille fodbold igen. /ritzau/