AGF'er tvivlsom til premiere

Problemer med en akillessene betyder, at århusianerne sandsynlig på undvære forsvarsspilleren Ulrik Lindkvist i SAS Liga-premieren.

Ulrik Lindkvist har gennem længere tid været plaget af problemer med den ene akillessene, og meget tyder på, at den holder ham ude af mandagens premierekamp mod AaB på NRGi Park.

- Jeg har haft problemer med akillessenen i det seneste halvandet år, men nu er der altså vokset en bule frem på senen, hvilket tyder på, at alt ikke er som det skal være, siger Ulrik Lindkvist til stiften.dk.

Den 28-årige back forventer dog at være tilbage på græs efter nogle få kampe.

- Det er selvfølgelig ikke den bedste timing, men det er det jo aldrig, og jeg vil hellere sidde ude i de første kampe end at skulle døje med det her i en hel sæson, siger forsvarsspilleren.