AGF vil skaffe penge ved aktieudvidelse
Superligaklubben AGF kan sandsynligvis snart se frem til at få en økonomisk saltvandsindsprøjtning på adskillige millioner kroner.
Ifølge Århus Stiftstidendes oplysninger er en gruppe af investorer i klubben nemlig klar til at putte yderligere millioner i klubkassen, skriver avisen fredag.
Avisen erfarer, at en aktieemission er planlagt til begyndelsen februar.Når det er nødvendigt med en emission, er det fordi, at klubben mangler likviditet.
Trods sidste sæsons underskud i omegnen af 43 millioner kroner, har Århus Elite og dermed AGF stadig omkring 35 millioner kroner i egenkapital, men der mangler kontanter til løn.
Klubben håber på, at aktieudvidelsen kan undgår med et salg af midtbanespilleren Jakob Poulsen for et stort to-cifret millionbeløb, inden transfervinduet smækker i få dage inde i februar. Men som transfermarkedet er i dag, er det tvivlsomt, om det lykkes, pointerer avisen.
Ingen i AGF's ledelse har ønsket at kommentere historien over for Århus Stiftstidende.
Kilde: Århus Stiftstidende