AGF vil møde Brøndby med pres

AGF vil ikke stille sig ned, når formstærke Brøndby IF kommer på besøg

03:36

Søndag er der et klassisk Superliga-opgør i vente på Ceres Park, når Brøndby IF kommer på besøg.

Gæsterne ligger på andenpladsen og har endnu ikke tabt i denne denne Superliga-sæson. AGF-træner Glen Riddersholm er da også forberedt på en anderledes modstand, end de fleste hold kommer med. 

- Det handler om, med udgangspunkt i vores eget spil, at lægge på nogle af de lag,  vi gerne vil udvikle. Men samtidig skal vi selvfølgelig også være opmærksomme på, at vi her møder et udtryk, vi sjældent møder i Superligaen, siger han.

Læs også Riddersholm om Phiri-tilråb: Uacceptabelt

Den nye Brøndby-træner Alexander Zorniger har implementeret et hårdt presspil, som har sikret tre sejre i sæsonens første fem kampe. Men AGF's cheftræner har modsvaret klar.

- Nu er vi jo selv et hold, der gerne vil presse, og det kan være, vi også kan lægge pres på dem. De er ikke blevet presset så meget, og der kan vi måske tage dem lidt på sengen. 

AGF har døjet med skader i de seneste kampe. Alexandar Jovanovic, Daniel A. Pedersen og Danny Olsen måtte alle udgå i den forrige kamp mod Esbjerg , mens Morten 'Duncan' Rasmussen kom ind og fik sæsonens første minutter mod Lyngby i sidste spillerunde. 

00:49

Til fredagens træning fangede vi Morten 'Duncan' Rasmussen, hvor han blev spurgt ind til formen efter sin skade.

Luk video

Til fredagens træning var Daniel A. Pedersen og Jovanovic begge fraværende. Danny Olsen, der også har døjet med en skade efter kampen mod Esbjerg, var derimod med, og deltog for fuldt tryk i det en-time-og-et-kvarter lange træningspas på Fredensvang.

- Alle dem du så på træningsbanen i dag (fredag, red.) er klar til at indgå i truppen i en eller anden udstrækning. Vi mangler Daniel A. Pedersen, men vi har fået Jens Jønsson tilbage (fra OL, red.) og han er i god gænge, og det ser fint ud, siger Glen Riddersholm. 

00:54

Daniel Christensen var fast mand gennem hele sidste sæson. Men han har siddet på bænken i de seneste to opgør - det tog vi en snak med 'DC' om. 

Luk video

Netop midtbanen har været hårdt ramt i sæsonstarten.

- Det er rigtig dejligt, at vi har fået en ekstra central midtbane, fordi vi har været lidt ramt, specielt i denne her centrale rygrad op igennem midten, som vi ved, der skal være kontinuitet omkring.

Kampen mellem AGF og Brøndby spilles søndag kl. 16.

Glen Riddersholm fortæller meget mere om truppens forfatning og om hans kollega, Brøndby-træner Alexander Zorniger, i videoen øverst på siden.

Fodbold med Horup har fået sin helt egen Facebook-side. Her kan du deltage i debatterne og få eksklusivt indhold om alle de fire østjyske Superliga-klubber - find den her!