AGF vil forlænge med Graulund
Vi har brug for hans passion og engagement, siger sportschef
Forleden meldte den skadede Peter Graulund ud, at han ikke har scoret sit sidste mål for AGF, og det gør et stort indtryk på AGF?s sportschef Brian Steen Nielsen.
- Jeg synes, det er et fantastisk signal, Peter sender til omverdenen. Det fortæller meget om den passion og det engagement, han står for. Vi vil på den anden side naturligvis gøre alt for, at han kommer tilbage og leve op til vores værdier respekt og ansvarlighed.
- Når vi så kommer længere frem i forløbet og Peter nærmer sig et comeback, vil vi kigge på det rent kontraktmæssige. Hans aftale udløber jo næste sommer, men jeg er sikker på, at vi nok skal finde en løsning på det og få forlænget samarbejdet, så han kan fortsætte i den hvide trøje, siger Brian Steen Nielsen til agf.dk
Han er overbevist om, at Graulund vil få mere end de 200 kampe for AGF, angriberen indtil videre står noteret for.
- Vi er alle glade for, at Peter er indstillet på at kæmpe sig tilbage, og jeg er også overbevist om, at han ikke har scoret det sidste mål for os. Han lever om nogen op til vores slogan "Følg viljen", siger Brian Steen Nielsen.