AGF vandt i Sydafrika
AGF vandt det første opgør under klubbens træningsophold i Sydafrika.
3. feb 2006, kl. 09:53
Mere end 30 dage gammel
AGF's SAS Liga-trup trak sig sejrrigt ud af den første styrkeprøve i Sydafrika.
Mod det lokale hold Bloemfontein Young Tigers blev det torsdag til en 2-1 sejr og dermed en resultatmæssig god start på træningslejren.
Hvad angår spillet er der dog plads til forbedringer, skriver AGF på sin hjemmeside.
De århusianske mål blev scoret af Roger Risholt og Jesper Jørgensen.