AGF udelukker FCK-fans

Københavnske fans bliver afvist på NRGi Park

AGF's fans får patent på slagsange og jubelbrøl, når FCK besøger NRGi Park i påsken.

Der bliver ingen opbakning til FC København, når AGF tager imod Superligaens tophold på NRGi Arena 2. påskedag.

Det meddeler Aarhus-klubben på sin hjemmeside.

- Vi respekterer FC Københavns ønske om ikke at have udebaneafsnit og tilskuere med til kampen. Jeg forventer, at FCK-fans vil respektere denne beslutning.

- Og så ser vi frem til forhåbentligt at byde dem velkommen igen næste gang, FCK gæster NRGi Park, siger direktør i AGF og Århus Elite, Jan Christensen.

Beslutningen er taget i samråd med Østjyllands Politi og FC København. Eventuelle FCK-fans, som trodser opfordringen, vil blive afvist ved indgangene.