AGF-træner: Vi leverer vanvittig kvalitet til træning

David Nielsen har tiltro til sit hold, som leverer til træning. Nu skal AGF levere resultater mod Silkeborg

David Nielsen har stadig sin første sejr til gode som cheftræner for AGF. Foto: Henning Bagger - Scanpix

Fire kampe har AGF spillet med David Nielsen som cheftræner, og lige så mange nederlag er det blevet til.

Lørdag eftermiddag kommer Silkeborg IF med tidligere AGF-træner Peter Sørensen i spidsen på besøg i Ceres Park i Aarhus, og her skulle aarhusianerne gerne få stoppet den dårlige stime, mener David Nielsen.

Læs også Sloth om nedturen i Leeds: Havde ikke lavet noget om

- Jeg har en spillertrup, som leverer en vanvittig kvalitet på træningsbanen, og den skal vi tage med ind i næste kamp, siger cheftræneren.

Bund- og lokalopgør

- Som altid i AGF er succeskriteriet at vinde. Men der er også et succeskriterium, der hedder, at vi skal gå ud at spille en kamp, hvor man ikke kan se, at vi har haft lidt dårlige resultater, siger han.

Silkeborg er en god modstander, og de har haft godt tag på os i den her omgang.

David Nielsen, AGF-træner

AGF indtager aktuelt 12.-pladsen i Alka Superligaen, mens Silkeborg ligger nummer 11.

Dermed er der lagt op til både bund- og lokalopgør, når de to jyske hold tørner sammen.

- Silkeborg er en god modstander, og de har haft godt tag på os i den her omgang. Det skal vi gå ud at lave om på, siger AGF-træneren, med henvisning til at Silkeborg vandt det første møde mellem de to klubber.

Læs også David Nielsen: Vi ødelægger for meget for os selv

Bedre kontrol med kampe

Siden AGF's seneste nederlag, som kom mod Randers, har David Nielsen haft en landsholdspause til at lære spillertruppen bedre at kende.

Cheftræneren håber, at træningsindsatsen vil resultere i bedre kontrol med kampene end i de andre kampe under ham.

Læs også Skarp FMH-debat om Duncan's loyalitet overfor AGF

- Vi har behov for at kontrollere hele kampen, og det er det, vi har arbejdet på, siger han.

Lid til alle i hvide trøjer

Særligt i nederlagene mod Randers og Lyngby, som er nogle af de modstandere "AGF skal måle sig med", mener David Nielsen, at aarhusianerne viste gode takter.

Nu handler det om, at de gode takter bliver omsat til resultater, understreger han.

Er der nogle spillere, som du særligt sætter din lid til eller håber på "stepper up" til kampen?

- Ja, alle dem i hvide trøjer, siger David Nielsen.